23948sdkhjf

Efterlysning: Bedre rammer for cleantech-virksomheder

Energistyrelsen og DI Energibranchen har netop foretaget en undersøgelse blandt 373 cleantech-virksomheder i Danmark. Målet var at finde ud af, hvad der skal til for at skabe mere vækst i cleantech-branchen og komme de nationale vækstproblemer til livs.
Bedre finansieringsmuligheder, øget national efterspørgsel samt bedre sammenhæng mellem offentlig regulering og tilskudssystemer. Det skal ifølge 373 cleantech-virksomheder i Danmark skabe mere vækst i sektoren.

Undersøgelsen afslører, at et massivt fokus på cleantech og de virksomheder, der producerer og udvikler cleantech-løsninger, kan være et væsentligt bidrag til løsningen på de globale klimaudfordringer og vores nationale vækstproblemer.

– Rapporten understøtter vores ønske om en styrket indsats i forhold til rammerne for cleantech-virksomhederne. Der er behov for bedre finansieringsmuligheder, og virksomhederne efterspørger en sammenhængende offentlig støtte og national opbakning, så de kan fremvise deres cleantech-løsninger for internationale kunder på dansk grund, siger branchedirektør Anders Stouge, DI Energibranchen.

Internationalt anser man cleantech-produkter som et vigtigt grundlag for fremtidig økonomisk vækst, og derfor er det et hovedområde, når Danmark skal adressere sine vækstudfordringer. Først og fremmest skal vækstmulighederne sikres for den række af cleantech-virksomheder, der allerede nu har etableret sig i Danmark. Det vil også skabe grobund for at tiltrække endnu flere cleantech-virksomheder til at etablere sig på dansk jord, fremgår det af rapporten.

Kilde: DI Energibranchen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.168