23948sdkhjf

Stor-distributør udvider igen

EET Europarts styrker forretningen med opkøb af danske DS-Display

Med købet af DS-Display i Brøndby styrker EET Europarts sin pro-AV forretning.

- Med DS-Display vil vi få tilført en lang række nye kompetencer og endnu flere brands til vores pro-AV portefølje. DS-Display har blandt andet et vigtigt brand som EPSON i sin portefølje, et brand som helt sikkert vil medvirke til at styrke vores sortiment og produktudbud til kunderne, siger siger Mikael Thulin, Managing Director for EET Europarts i Danmark, om købet af DS-Display, som er distributører af professionelle AV-løsninger.

Med købet følger et team af salgs- og produktmedarbejdere. Simon Kaas, forhenværende administrerende direktør for DS-Display, bliver ny sales director for Pro-AV & Digital Signage hos EET, mens forhenværende salgsdirektør Thomas Baggesen bliver ny business development director for Pro-AV & Digital Signage forretningen. 

Flere akkvisitioner på vej 
EET Europarts er løbende på udkig efter potentielle opkøbsmuligheder. I øjeblikket er der flere akkvisitioner i støbeskeen.
       
- Akkvisitioner er en væsentlig del af vores ekspansionsstrategi, og en medvirkende faktor til den succes vi har haft med at vækste vores Pro-AV & Digital Signage forretning de senere år, siger Group CEO John Thomas, EET Group. 

- Det er vores ambition at blive en af de førende Pro-AV & Digital Signage distributører på det europæiske marked senest i 2020, og akkvisitionen af DS-Display er absolut et vigtigt skridt i den retning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078