23948sdkhjf

Lille fremgang hos Athena IT-Group

Både overskud og omsætning steg i første kvartal hos den danske it-virksomhed.
Athena IT-Group opnåede i første kvartal 2009/2010 en omsætning på 18,9 mio. kr. mod 18,7 mio. kr. i første kvartal 2008/2009. EBITDA-resultatet blev 1,9 mio. kr. mod 1,6 mio. kr. i første kvartal 2008/2009 svarende til en fremgang på 18 %.

- Af regnskabsårets første tre måneder har juli måned som vanligt været præget af relativ lav aktivitet, mens aktiviteten er steget i august og september. Da Athena i august ydermere realiserede de sidste effekter af den optimeringsplan, som blev gennemført i foråret 2009, har dette betydet et meget tilfredsstillende resultat for september måned, skriver Athena IT-Group i sit kvartalsregnskab.

På baggrund af aktivitetsniveauet i første kvartal 2009/2010 fastholder ledelsen forventningerne til 2009/2010. Det betyder, at man stadig kalkulerer med en omsætning på 80-83 mio. kr. og et resultat før afskrivninger (EBITDA) på 10-12 mio. kr.

Kilde: First North

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064