23948sdkhjf

Ny teknik til lagring af solvarme fra Agrotech

Hos gartneriet Hjortebjerg på Nordfyn har Agrotech netop installeret et varmeanlæg til lagring af solvarme. Det er det første af sin slags i Danmark, og teknikken bag er spritny.
Gartner Steen Juul Thomsen på gartneriet Hjortebjerg på Fyn behøver ikke længere bekymre sig om vinterens kulde og varmeregninger. Agrotech, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Region Syddanmark har i samarbejde udviklet et anlæg, der kan lagre sommerens solvarme. Det skriver TV2 Fyn.

Teknikken bag anlægget er ny og går ganske enkelt ud på, at de store glasfacader i drivhuset opsamler varmen fra solen. Herefter transporteres varmen via et særligt gardin 40-70 meter ned til grundvandet i undergrunden. Her lagres det, indtil efterår og vinter står for døren, hvorefter man transporterer varmen op igen. Gartner Steen Juul Thomsen er den første gartner i landet, der får installeret det nye anlæg.

- Vores mål er, at gartnerierne skal gå fra at være forbrugere til producenter af energi. Det vil være en kæmpeskridt for en branche, der bruger store mængder energi, siger Janni Bjerregaard Lund, der er projektleder ved Agrotech, der står bag udviklingen af det nye anlæg, til TV2 Fyn.

Steen Juul Thomsen kan med det nye anlæg spare 60 % af varmeforbruget.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094