Contex skal have ny direktør
Svenn Poulsen har forladt den danske producent af 3D-scannere efter uenighed med ejerne om den fremtidige strategi.
Aaby Sachse, blive indsat som konstitueret direktør. Svenn Poulsen har valgt at forlade Allerød-virksomheden, fordi han og de svenske ejere, kapitalfonden Ratos, ikke var enige om den fremtidige strategi. Det skriver Børsen.
- Der er ingen tvivl om, at Contex er ramt hårdt af finanskrisen. Svenn Poulsen har gjort et godt job med at tilpasse omkostningerne. Men nu står vi over for nye veje og nye prioriteringer. Og her vil Svenn én ting – og bestyrelsen en anden, forklarer Ratos’ kommunikationsansvarlige, Clara Bolinder-Lundberg, til Børsen.
Dermed understreger hun også, at afskedigelsen ikke skal sættes i sammenhæng med Contex’ seneste halvårsregnskab , hvor man endte med et underskud før skat på 8,8 mio. dollars og en omsætning, der ligeledes faldt.