Aarhus Universitet får eget rumprogram og satellit
Af Lars Dalsgaard Adolfsen
Aarhus Universitet har indgået et samarbejde med en af landets førende rumvirksomheder, GomSpace fra Aalborg, og går dermed ind i en ny fase, hvor AUSAT-1 skal udføre videnskabelige opgaver for universitetets forskere og studerende.
AUSAT-1 er en Cubesat på 10x10x10 cm, som kommer til at veje godt et kilos penge. Den bygges i et samarbejde mellem Institut for Ingeniørvidenskab, Institut for Fysik og Astronomi og Institut for Geoscience, samt det nordjyske firma GomSpace A/S, der er specialiserede indenfor denne type teknologi.
’AUSAT to ground-control’
Komponenterne til den første Aarhus-satellit ankommer til campus i foråret 2017. Her skal de indgå i et undervisningsforløb med studerende fra fysik, geoscience og ingeniørvidenskab. De studerende uddannes i rumteknologi og de skal selv samle en ’levedygtig’ satellit, der ifølge planen skal være i kredsløb i omkring fire måneder.
Ude i kredsløbet skal AUSAT-1 indsamle data, der skal vise samarbejdsparterne bag satellitprogrammet, hvordan det fremtidige videnskabelige arbejde kan planlægges. De studerende kommer ligeledes til at stå for kommunikationen med AUSAT-1 fra den kontrolstation, som bliver placeret på Aarhus Universitet.
| Første nano-satellit til videnskabelige formål Herhjemme har der endnu ikke været en rummission med nano-satellitterne, der har haft et videnskabeligt sigte, men det er på vej til at ændre sig: - Nano-satellitter giver nye muligheder for undervisning og forskning herhjemme. Denne type teknologi vil gøre det mere tilgængeligt for studerende at arbejde med teknologien og planlægningen af missioner som denne. Allerede med den første mission her vil vi hente data ned om både jorden og universet, siger professor Hans Kjeldsen fra Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet, der er videnskabelig leder for missionen. |
Målsætningen med denne første mission er, at Aarhus Universitet og GomSpace får værdifuld viden om satellittens funktionalitet. AUSAT-1 vil indsamle data, og omdrejningspunktet for den første mission er at bevise, at denne type rummissioner kan skabe den viden, forskerne ønsker.
- Vi vil specielt undersøge, om der med det allerede eksisterende radioudstyr kan skabes nye former for hurtig overførsel af data fra disse små statellitter, så forskerne for eksempel kan hente billeder ned fra satellitten så snart de er optaget, supplerer Rune Hylsberg Jacobsen fra Institut for Ingeniørvidenskab.
AU får eget kontrolrum
Når satellitten er færdigbygget og grundigt testet, skal den hånd-fragtes af et par AU-studerende fra Aarhus Universitet til Houston i en specialbygget kuffert. Opsendelsen sker i to trin: Først bliver AUSAT-1 sendt til den Internationale Rumstation ISS med et fragtrumskib, og en gang i første kvartal af 2018 bliver den så sendt i sit eget kredsløb fra ISS.
Satellitten bliver udstyret med et kamera til observationer af både himlen og Jorden samt telekommunikationsudstyr, der skal transmittere indsamlede data til Aarhus, og gøre det muligt at kommunikere med AUSAT-1 under missionen. På universitetet bliver der bygget et kontrolrum, hvorfra de studerende og forskerne kan kommunikere direkte med satellitten.
