23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til elektronikindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
ChemoMetec
Erik Damgaard har meddelt ChemoMetec, at han ønsker at udtræde af selskabets bestyrelse med øjeblikkelig virkning.

Bestyrelsen vil i forbindelse med indkaldelse til selskabets ordinære generalforsamling den 6. oktober 2009 indstille en ny kandidat til afløsning for Erik Damgaard.

Brightpoint Europe A/S
Michael Køehn Milland og David O’Connell, USA, er begge udtrådt af bestyrelsen. Steven Edward Fivel, USA, er tiltrådt som formand for bestyrelsen. Anurag Gupta, USA, er indtrådt som medlem af bestyrelsen.

Brightpoint er den amerikanske ejer af mobildistributøren Dangaard.

Conscensia A/S
Martin Dommerby Kristiansen er fratrådt som direktør, hvorefter Rasmus Nørgaard Andersen er tiltrådt.

Samtidig har Jan Milvertz afløst Niels Bo Theilgaard Madsen i bestyrelsen.

Conscensia er et dansk softwareudviklingsfirma.

Devi A/S
Nis Storgaard, president i Danfoss A/S, er fratrådt som formand, men forbliver i bestyrelsen. Anders Stahlschmidt er tiltrådt som formand for bestyrelsen.

DEVI er Europas førende producent af intelligente elektriske gulvvarmesystemer og udendørs systemer til is og snesmeltning.

Hitachi Data Systems
Steen Munch Schmidt, 45 år, er ansat som global solution services manager. Han bliver dermed ansvarlig for koncernens danske konsulentgruppe, der blandt andet forestår analyser af kundernes lagersystemer og varetager nogle af virksomhedens vigtigste opgaver inden for effektivisering, implementering og optimering.

Hitachi Data Systems er en global virksomhed, der udvikler lagerløsninger.

UNI Information and Communication Technology Services
Karen Retvig (formand for HK/Privat) er blevet medlem af forretningsudvalget af det nystiftede UNI-ICTS.

UNI er det internationale HK, og UNI-ICTS skal varetage arbejdet med produkter og services inden for it-, tele- og servicesektoren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062