Danske virksomheder får adgang til toppen af verdens materialeforskning
Af Lars Dalsgaard Adolfsen
De kommende seks år vil de tre store internationale forskningsfaciliteter MAX IV og ESS i Lund samt XFEL i Hamborg være klar til at sætte helt nye standarder for materialeforskning.
Danske virksomheder får dermed chancen for at bringe innovation og konkurrenceevne helt i front inden for en lang række brancher. Fx elektronik, energi, nanoteknologi, byggematerialer, maskiner, emballage og fødevarer.
Det kræver dog, at virksomhederne også er klar til det.
Derfor rækker forskere på Aarhus Universitet, Københavns Universitet og DTU nu ud til alle de danske virksomheder, som kan tænkes at få gavn af de nye faciliteter, med et tilbud om gratis udredning af, om og hvordan de rent praktisk kan få gavn af dem.
Test i eksisterende anlæg
Tilbuddet retter sig i høj grad til små og mellemstore virksomheder og går konkret ud på, at virksomhederne kan komme ind og drøfte med en forsker, om en given problemstilling kan analyseres med de teknologier, som MAX IV, ESS og XFEL tilsammen kommer til at råde over.
Som en del af udredningen kan virksomhederne få testet små materialeprøver i de eksisterende anlæg, som universiteternes forskere selv benytter til deres eksperimenter og analyser. Disse anlæg er i vidt omfang baseret på de samme teknologier som de kommende tre gigant-anlæg, bare i mindre målestok og styrke.
De tre universiteter samarbejder gennem samfundspartnerskabet LINX (Linking Industry to Neutrons and X-rays), som kigger på virksomhedernes problemstillinger og matcher dem med de relevante forskningsgrupper.
Udredningen vil munde ud i en foreløbig rapport, så virksomheden kan vurdere, om den vil lave et fælles projekt med en eller flere andre virksomheder i LINX, eller selv betale for rekvireret forskning.
12 virksomheder har på forhånd engageret sig med både penge og arbejdskraft i LINX, og blandt de øvrige partnere er Region Midtjylland, Region Hovedstaden og Innovationsfoden.
| Fakta: Synkrotronen MAX IV i Lund er verdens mest avancerede røntgenstråleanlæg af sin størrelse, og er specifikt dedikeret til materialeforskning. En del af MAX IV bliver instrumentet DanMAX med to målestationer, der bygges af DTU og Aarhus Universitet, og skal lave hhv. imaging og pulverdiffraktion. DanMAX ventes klar i 2019. - Billeddannelsen kan bruges til at studere materialers indre strukturer, både under statiske forhold og over tid. - Pulverdiffraktion kan analysere molekyler og kemiske processer helt ned til de enkelte atomer. European Spallation Source (ESS) er verdens kraftigste neutronkilde og bygges i forlængelse af MAX IV. ESS ventes klar til industriel brug i 2023. Danske universiteter deltager i foreløbig ti af de i alt 22 videnskabelige instrumenter, der skal forsynes med neutroner fra ESS. - Med neutronkilden kan man se gennem de fleste materialer uden at ødelægge noget, for neutronerne interagerer næsten ikke med de materialer, de gennemtrænger. - Neutronspredning er et værdifuldt redskab inden for fysik, kemi, geologi, biologi og medicin, fordi det både kan vise strukturer og dynamikker i atomer og molekyler, og kan gøre det over lang tid og stor afstand. European X-ray Free Electron Laser (XFEL.EU), den europæiske fri-elektron røntgen-laser i Hamborg, ventes færdigbygget i år, og bliver verdens kraftigste røntgenlaser. Danmark er med til at finansiere E-XFEL, og en af de seks beamlines, Femtosecond X-ray Eksperimentet (FXE), er dansk designet. - Med ultrakorte røntgenpulser – op til 27.000 gange i sekundet – som er mange tusinde gange kraftigere end de bedste konventionelle kilder til røntgenstråling vil XFEL åbne dørene for nye forskningsområder, som tidligere har været umulige. - Røntgenlaseren vil blandt andet kunne filme kemiske processer med hidtil uset nøjagtighed og tidsmæssig opløsning, så det bliver muligt at nærstudere atomernes placeringer, mens de forandres. Dermed banes vejen for at skræddersy f.eks. medicin og materialer med nye egenskaber. |
