Terma skal levere elektronik til canadiske helikoptere
Lystrup-virksomheden har indgået en aftale med Boeing om leverance af beskyttelsessystemer til det canadiske forsvars Chinook-helikoptere.
Arbejdet med integrationen af systemet i de canadiske helikoptere vil blive ledet af Termas amerikanske kontor i Warner Robins i Georgia med støtte fra den danske afdeling.
Ordren er en del af det Memorandum of Agreement, som Terma og Boeing underskrev i marts. Den amerikanske flyproducent overvejer nu at tilbyde Termas system til andre af koncernens helikopter-kunder.
Kilde: Terma - http://www.terma.dk