23948sdkhjf

SCF fokuserer på Energy

Med virkning fra 1. august 2009 koncentrerer SCF sine aktiviteter om Energy. Advanced Materials-aktiviteterne vedrørende avancerede overfladebehandlinger er indskudt i et nystiftet selskab, Photocat A/S, der er 50/50-ejet af medarbejderne i Photocat og af SCF.
SCF Technologies vil fremover fokusere sine aktiviteter på energiområdet med hovedfokus på videreudvikling og kommercialisering af Catliq-teknologien til konvertering af affald til olie. Energiområdet har siden SCF’s etablering været en hovedaktivitet, og med baggrund i de konstaterede og omfattende behov, der globalt er inden for miljø- og energiområdet, vurderer SCF, at dette er det naturlige fokusområde for SCF.

SCF har med virkning fra 1. august 2009 indskudt Advanced Materials aktiviteterne relateret til overfladebehandling, herunder især behandling af laminatgulve og vinduer, i et nyt selskab. Det nye selskab bærer navnet Photocat A/S og er 50 % ejet af medarbejderne og 50 % af SCF. I forbindelse med aftalen om udskillelsen, der er indgået og gennemført i dag, har SCF indskudt aktiver og know how relateret til Photocats forretningsområde samt et mindre kontant beløb. Medarbejderne har indskudt den øvrige kontante kapital. Direktør i Photocat bliver Michael Humle, som indtil nu i SCF har været leder af de udskilte aktiviteter.

- Vi er glade for, at der er skabt en løsning for videreførelse af vores aktiviteter inden for avancerede overfladebehandlinger. Vi er over årene ikke lykkedes med disse aktiviteter som planlagt, blandt andet har vi nu måttet konstatere, at et længerevarende evalueringsforløb med en større mulig licenstager til ShineOn er blevet afbrudt; ikke på grund af produktets funktionelle egenskaber, men fordi den nuværende omkostningsstruktur umiddelbart gjorde det svært at møde kundernes prisforventninger. Vi tror dog stadig, at der er gode langsigtede muligheder i området for et dedikeret team med et væsentligt personligt ejerskab, hvorfor vi er glade for vores medejerskab, siger Ulrik Jensen, administrerende direktør i SCF Technologies.

Der arbejdes fortsat på at etablere en langsigtet styrkelse af både SCF’s og Photocats finansiering
gennem kapitaltilførsel, anden funding eller partnerskaber.

Kilde: SCF Technologies - http://www.scf-technologies.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.562