23948sdkhjf

Sony Ericsson taber markedsandele – Nokia går frem

Der blev ikke ændret synderligt på magtforholdet mellem verdens mobiltelefonproducenter i andet kvartal.
I forhold til andet kvartal 2008 blev det til en tilbagegang i salget af mobiltelefoner på 6,1 % til 286,1 mio. enheder ifølge en analyse fra Gartner. Det skriver DI.se.

Markedsleder er ikke overraskende finske Nokia, der kunne notere en markedsandel på 36,8 %, hvilket svarer til en fremgang på 0,6 procentpoint i forhold til første kvartal. Også markedets nummer to; Samsung er gået frem – fra 19,1 % i første kvartal til 19,3 % i andet kvartal. Største fremgang havde LG, der øgede markedsandelen fra 9,9 % i første kvartal til 10,7 % i andet kvartal.

Til gengæld kunne både Motorola og Sony Ericsson melde om tilbagegang. Den amerikanske koncern har nu en markedsandel på 5,6 %, hvilket svarer til en tilbagegang på 0,6 % procentpoint i forhold til første kvartal, og hos Sony Ericsson var tilbagegangen 0,7 procentpoint til 4,7 %.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095