23948sdkhjf

Amerikanere har tabt milliarder på Sonion

Den amerikanske elektronikvirksomhed Technitrol betalte 2 mia. kr. for Sonion i 2008 – siden har virksomheden haft store tab på nedskrivninger og frasalg.
Ifølge Børsen har Sonion været et dyrt bekendtskab for Technitrol. Siden købet i 2008 har den amerikanske elektronikvirksomhed haft svært ved at overholde betingelserne for de lån, man optog i forbindelse med overtagelsen. Det har gjort det nødvendigt med store nedskrivninger i selskabet, og i sidste ende har man været tvunget til at sælge Sonion i mindre bidder og til stærkt reducerede priser.

Blandt andet har tyske Epcos opkøbt Pulse MEMS, der producerer siliciummikrofoner. Salget skete efter nedskrivninger på næsten 750 mio. kr. Derudover har kapitalfonden Altor overtaget Pulse Medtech, der producerer højttalere og mikrofoner til høreapparater. Her var salgsprisen 1,1 mia. kr., men Børsen vurderer, at også denne handel kan være sket med tab.

Tilbage sidder Technitrol nu med selskabet Pulse HVT, der producerer mikrofoner og højttalere til mobiltelefoner. Det er et selskab med stor negativ egenkapital og endnu vigtigere, så er Technitrol forpligtet til at yde finansiel støtte til selskabet indtil næste regnskab.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079