23948sdkhjf

Solidt Siemens-overskud efter tredje kvartal

Den tyske industrigigant fastholder sine forventninger til 2009 på trods af den verserende finanskrise.
Siemens’ omsætning endte på 18,3 mia. euro (136 mia. kr.) i tredje kvartal 2008/2009, hvilket svarer til en mindre tilbagegang på 4 % i forhold til samme kvartal året før. Overskuddet endte på 1,3 mia. euro (9,7 mia. kr.) i tredje kvartal, og dermed var der tale om fremgang sammenlignet med andet kvartal, men tilbagegang sammenlignet med tredje kvartal 2007/2008, hvor overskuddet var ca. 100 mio. euro større. Ordreindgangen lå i kvartalet på 17,2 mia. euro (128 mia. kr.) mod 23,7 mia. euro 2007/2008 (176 mia. kr.) i tredje kvartal.

- Vores resultat i tredje kvartal viser, at alt kører som forventet i bestræbelserne på at nå vores mål for regnskabsåret 2009. Vi gjorde det igen særdeles godt sammenlignet med vores vigtigste konkurrenter, siger Siemens’ topchef Peter Löscher.

Siemens fastholder derfor de økonomiske mål for 2008/2009, hvor man forventer et overskud på 6,6 mia. euro (49 mia. kr.).

Samtidig med præsentationen af regnskabet for tredje kvartal annoncerede Siemens, at yderligere rationaliseringer er på vej. I alt spares 1.600 stillinger væk – primært uden for Tyskland. Værst ramt bliver Siemens’ afdelinger i Østrig, hvor 650 job forsvinder i Siemens PSE Austria og 250 i VAI Metal Technologies Austria. Derudover skæres 300 stillinger væk i Siemens SIS Great Britain, 300 i Siemens Building Technologies og 100 i datterselskabet OSRAM i Frankrig.

Kilde: Siemens - http://www.siemens.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109