23948sdkhjf

Uenighed om danske supercomputere

Danske forskere er uenige om, hvorvidt Danmark skal satse på færre, men større og centraliserede supercomputere eller flere og svagere decentrale enheder.
Danmark er ikke længere at finde på listen over verdens 500 største computere , og det er et problem mener forskere fra DTU Informatik og Århus Universitet DMU. De mener, at den manglende computerkraft gør, at Danmark ikke får del i store forskningsprojekter som fx EU-projektet Partnership for Advanced Computing in Europe. Det skriver Ingeniøren.

- Vi har besøgt et stort antal forskergrupper i Danmark, og de siger, at de har brug for en installation, der gør, at vi kan deltage i EU-projekter som eksempelvis Prace. De opererer med tre forskellige trin af installationer, og den største installation i Danmark er ikke stor nok til, at vi kan komme med på laveste trin, udtaler Henrik Madsen, der er professor ved DTU Informatik, til Ingeniøren.

Ikke alle danske forskere og institutioner er dog enige i, at der er brug for computere i topklassen, for at Danmark kan nå sine forskningsmål. Hos Dansk Center for Scientific Computing er centerleder Rene Belsø fortaler for at beholde den nuværende struktur med flere, men svagere decentrale enheder. Han mener nemlig, at det er vigtigt, at forskerne på de enkelte institutioner selv kan bestyre og råde over computerne i stedet for at skulle koordinere det med en central enhed.

- Derfor vil vi hellere bruge pengene på stærkere computercentre på universiteterne, fordi nærheden for forskerne er det vigtige, udtaler Rene Belsø til Ingeniøren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063