23948sdkhjf

Svenske Eltech vil fordoble omsætningen

I 2012 har Eltech et mål om at nå en omsætning på 250 mio. svenske kr. Effektiviseringer skal sikre, at lønsomheden følger med.
Den svenske elektronikvirksomhed har haft god fart på de seneste år. På bare fire år har man formået at øge omsætningen fra 45 mio. svenske kr. til 135 mio. svenske kr. Her stopper ambitionerne ikke, og virksomheden har som erklæret mål, at man vil nå en omsætning på 250 mio. svenske kr. i 2012.

En kraftig forøgelse af omsætningen vil ofte gå ud over bundlinjen, og netop derfor investerer Eltech lige nu i øget effektivitet, kvalitet og kapacitetsudnyttelse for fuldt ud at kunne udnytte den øgede omsætning.

Helt konkret har man indledt et samarbejde med konsulentvirksomheden MTEK Consulting, der har gennemgået Eltechs fabrikker i Örnsköldsvik og Timrå for at undersøge produktionens status og identificere eventuelle forbedringsområder. Derudover har man også gennem MTEK iværksat kompetenceforbedringer hos virksomhedens personale.

Kilde: Eltech - http://www.eltech.se

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079