23948sdkhjf

Ny topchef for GN Netcom udpeget

GN Store Nord har udnævnt Mogens Elsberg, 54, til ny administrerende direktør i GN Netcom.
Han overtager stillingen fra Toon Bouten, GN Netcoms nuværende administrerende direktør, hvis ansættelseskontrakt udløber med udgangen af september 2009. Mogens Elsberg tiltræder stillingen som administrerende direktør pr. 10. august 2009. Indtil udløbet af sin kontrakt vil Toon Bouten arbejde tæt sammen med den tiltrædende administrerende direktør for at sikre en jævn og effektiv overgang.

Mogens Elsberg kommer til GN Store Nord fra en stilling som fungerende administrerende direktør for og medejer af Pensio, som leverer komplette betalingsløsninger.

I perioden 2005-2008 var Mogens Elsberg ansat i Microsoft i forskellige stillinger med stadig større ansvarsområder. I 2008 forlod han Microsoft og en stilling som global ansvarlig for virksomhedsapplikationer og resultatansvarlig for en omsætning på cirka 1 mia. dollars.

I perioden 2001-2004 var Mogens Elsberg administrerende direktør i Aston Business Solutions, hvor han indførte en ny virksomhedsstruktur og genoprettede lønsomheden.

I perioden 1979-2000 var Han ansat i IBM Global Services i forskellige stillinger med stadig mere krævende ansvarsområder.

- Vi er meget glade for at kunne byde Mogens velkommen til GN Store Nord, og vi ser frem til at have ham som administrerende direktør for GN Netcom. Mogens har bred erfaring fra globale teknologivirksomheder og omfattende kendskab til det markedsområde, hvorpå GN Netcom opererer og konkurrerer. Det vil komme os til gavn, når vi afslutter vores omstruktureringsprojekt og begynder at fokusere på virksomhedens vækst, udtaler Per Wold-Olsen, bestyrelsesformand i GN.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086