23948sdkhjf

DEIF fik vindmølle-gennembrud i 2008

Skive-virksomheden fortsatte den kraftige vækst i 2008. Specielt det nye forretningsområde for styringer til vindmøller viste stor fremgang.
Nettoomsætningen endte på 371,6 mio. kr., og dermed var der tale om kraftig fremgang fra 2007, hvor man omsatte for 293,6 mio. kr. På bundlinjen var der også tale om flot fremgang, og resultatet før skat steg fra 12,0 mio. kr. i 2007 til 16,5 mio. kr. i 2008.

Virksomhedens ledelse betegner resultatet som meget tilfredsstillende. I de tre traditionelle forretningsområder; motor- og generatorstyring, skibsbroinstrumentering og tavleinstrumentering betegnes udviklingen ligeledes som meget tilfredsstillende med en samlet vækst på 25 %, og i virksomhedens nyeste forretningsområde; styringer til vindmøller bød 2008 på et decideret gennembrud.

- På det nyetablerede forretningsområde for styringer til vindmøller har DEIF i de seneste år foretaget betydelige investeringer. I 2008 opnåedes et gennembrud på markedet, idet der blev etableret en ordreportefølje på et trecifret millionbeløb til levering i 2009 og fremefter, skriver DEIF i sit regnskab.

På grund af den gunstige markedssituation på vindmøllemarkedet valgte DEIF dog at udvide aktiviteterne ud over det budgetterede, hvilket har belastet overskudsgraden. Derfor levede det økonomiske resultat heller ikke op til ledelsens forventninger.

I 2009 forventes der faldende omsætningen inden for motor- og generatorstyring samt instrumentering på grund af finanskrisen – dog forventer man at kunne øge sine markedsandele. Inden for vindmøllestyringer forventer man en meget ”betydelig forøgelse af omsætningen”.

- DEIF forventer i 2009 et mindre overskud som følge af den forventede lavere omsætning på de etablerede forretningsområder. Virksomheden står godt rustet til at udnytte det opsving, som forventes i slutningen af året eller i første halvår 2010, skriver DEIF.

Kilde: DEIF årsregnskab

Læs mere om: Deif
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.555