23948sdkhjf

Nordjyder laver klynge målrettet forsvarsindustrien

En række nordjyske kommuner og virksomheder vil nu skabe et netværk, der er målrettet leverandører til forsvarsindustrien.
Ifølge Nordjyske Stiftstidende har Aalborg-samarbejdet, der er et erhvervssamarbejde mellem Rebild, Vesthimmerlands, Jammerbugt og Aalborg kommuner, i al hemmelighed forberedt det nye forsvarssamarbejde gennem det seneste halve år. Målet er, at nordjyske virksomheder ved fælles hjælp skal kunne få del i de lukrative milliarder, som alverdens nationer vil investere i militæret i de kommende år.

- Der har været en del stilstand på området i de seneste 15 år, men nu ser det ud til, at der kommer gang i hjulene igen. Der er tale om milliardkontrakter med meget store ordrer på nyindkøb og renoveringer, og med det nye klyngesamarbejde har nordjyske virksomheder en reel chance for at hoppe med på toget, før det er kørt igen, udtaler Mogens Grøn, der er erhvervskonsulent i Rebild Kommune, til Nordjyske Stiftstidende.

Han forklarer, at interesserede virksomheder vil kunne drage nytte af hinandens erfaringer, og at man gennem netværket samtidig vil få adgang til fx konsulentbistand og markedsanalyser. Det kommunale samarbejde har i opbygningsfasen haft god hjælp fra flere nordjyske virksomheder med potentiale inden for forsvarsindustrien. Det drejer sig blandt andet om Støvring-virksomheden Hydrema og Inelco fra Fjerritslev.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064