23948sdkhjf

Optimismen stiger i industrien

Industriens forventninger til de næste tre måneder er steget i forhold til sidste måned. Det er særligt vurderingen af produktionen, der er på vej op.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at industriens konjunkturindikator er steget fra -33 til -23 sammenlignet med sidste måned. Tallet er det mest positive indtil videre i 2009.

Indikatoren er sammensat af industriens forventninger til de kommende tre måneders udvikling i ordrebeholdning, færdigvarelagre samt produktionsaktivitet, og det er særligt sidstnævnte, der er steget.

Således ligger virksomhedernes forventninger til produktionen på -7 mod -24 for en måned siden. Vurderingen af ordrebeholdningen er steget fra -62 til -55, mens forventningerne til færdigvarelagrene til gengæld er faldet fra +14 til +6.

Det er virksomheder tilhørende fremstilling af varige forbrugsgoder (fx møbler), der har de mest positive forventninger, mens investeringsgodeindustrien (maskinproducenter mv.) er mere pessimistiske.

Kilde: Danmarks Statistik - http://www.dst.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063