23948sdkhjf

Aalborg Universitet skyder millioner i forskning i elbiler

Med et samlet budget på 14 mio. kr. skal nyt forskningsprojekt på AAU's Institut for Energiteknik bidrage til, at elbilen bliver et attraktivt alternativ.
Danske virksomheder har tradition for at være underleverandører til bilindustrien. Projektet ”Fremtidens højeffektive elbil integreret i elsystemet” fokuserer på de danske kernekompetencer inden for viden og forskning. Ny viden og forskning skal bidrage til at få elbiler ud på de danske veje ved blandt andet at udvikle nye motorer, gear, styring og effektiv udnyttelse af batterierne.

- Vi håber, at vi ved at udvikle komponenter og teknologier til fremtidens elbil kan være med til at fastholde Danmarks erhvervsmæssige potentiale på området og sikre, at Danmark i fremtiden bliver en vigtig underleverandør til en bilindustri i forandring, fortæller institutleder John K. Pedersen fra på Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet.

De 14 mio. kr. til projektet kommer blandt andet fra EU’s strukturfonde, Erhvervs- og Byggestyrelsen og fra de partnere, der bidrager med viden, timer og penge. Partnere i projektet er Institut for Energiteknik/Aalborg Universitet, Teknologisk Institut, Nordjysk Innovations- og Kompetencecenter for Vedvarende Energi, Danfoss Silicon Power, Dong, Lithium Balance, Serenergy, KK electronics, H2 Logic, Nyfors, Nordjysk Elhandel, Frederikshavn Kommune, Sintex, FJ Sintermetal, Renault.

Projektet vil udvikle centrale komponenter og teknologier til fremtidens elbil. Det kunne for eksempel være løsninger inden for en række kerneteknologier som motorer, gear, effektstyring, batteriopladere samt metoder til optimal samspil med elnettet.

Kilde: Aalborg Universitet - http://www.aau.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093