23948sdkhjf

Høst energi og smid batterierne væk!

Ny dansk forskning vil høste energi fra vibrationer – det kan gøre målesystemer selvforsynende og dermed spare batterier og kabler.
Der er energi i rystelser. Selv små vibrationer i omgivelserne kan omsættes til energi. Det er ideen i et nyt forskningsprojekt, der har fået støtte fra Højteknologifonden.

Målet er, at udvikle og teste meget små, miljøvenlige enheder, kaldet ”energihøstere”, der kan opsamle energi fra vibrationer. På den måde kan man undgå kabler og batterier. Det er vigtigt for fremtidens smarte, trådløse sensornetværk. Kan man slippe af med batterierne, er meget vundet, for batterier skal udskiftes. Det er både besværligt og kostbart, da sensorsystemer ofte er placeret steder, der er svært tilgængelige, fx på toppen af en vindmølle eller i vindmøllens vinger.

Det er reelt kun små mængder energi, der kan høstes. De store fremskridt, der er sket inden for mikroelektronik i de sidste 10 år, betyder dog, at strømforbruget nu er så lille, at det er muligt at lave systemer, der kan blive selvforsynende med energi.

Projektet er et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet, Ferroperm Piezoceramics A/S og Vestas Wind Systems A/S. Vindmølleproducenten Vestas indgår i udviklingsarbejdet og vil i projektet afprøve de første prototyper.

Energihøstere har et stort markedspotentiale og kan anvendes i mange forskellige applikationer. Derfor vil projektet kunne give partnerne en stærk markeds- og forskningsposition.

Højteknologifonden har støttet forskningsprojektet med 12 mio. kr. over tre år.

Kilde: Højteknologifonden - http://www.hoejteknologifonden.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112