23948sdkhjf

Fortsat fremgang hos ChemoMetec

Efter tredje kvartal melder ChemoMetec om et afventende marked - alligevel fastholder man forventningerne til hele regnskabsåret.
- ChemoMetec opnåede igen i tredje kvartal af regnskabsåret vækst i omsætningen, men salget af analyseinstrumenter har vist en svag opbremsning. Selskabets nye produkt, NucleoCounterNC-3000, er blevet godt modtaget i markedet, og selskabet fastholder de tidligere udmeldte forventninger til regnskabsåret 2008/2009, skriver ChemoMetec i sin kvartalsmeddelelse.

I kvartalet havde man en stigning i omsætningen på 4 % i forhold til samme periode sidste år til i alt 7,6 mio. kr. Der opgives ikke nogen tal for overskuddet, men det konstateres blot, at resultatet af den primære drift ”var som forventet”.

- Selskabet har i den sidste del af kvartalet oplevet en svagere ordreindgang. Salget af analyseinstrumenter til bryggeriindustrien har været vigende blandt andet som følge af den øgede konsolidering blandt bryggerikoncerner og en negativ konjunktureffekt inden for industrien. Salget af engangskassetter og andre forbrugsvarer er steget med knap 6 %, mens salget af analyseinstrumenter ligger ca. 9 % under niveauet i samme periode sidste år, skriver ChemoMetec.

Man vurderer, at det lavere niveau for instrumentsalg primært skyldes en kombination af den globale finanskrise samt en afventende holding blandt flere af selskabets kunder.

- Det er selskabets vurdering, at den vigende efterspørgsel på instrumenter er midlertidig, og
at omsætningen vil normaliseres og øges i takt med, at lanceringen af NC-3000 udbredes til
resten af verden, og at den globale krise når et vendepunkt, konstaterer ChemoMetec.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078