23948sdkhjf

Dansk elektronik i europæiske teleskoper

Når de to rumteleskoper Herschel og Planck torsdag sendes ud i rummet, vil de indeholde en rekordstor mængde elektronisk udstyr fra Terma.
Termas bidrag til ESA-missionen er udviklet og leveret fra virksomhedens afdelinger i Holland, Tyskland og Danmark. Siden 2003 har den danske elektronikvirksomhed leveret software og services til en værdi af ca. 130 mio. kr. til de to rumteleskoper Herschel og Planck, der er det hidtil største ESA-projekt for Terma.

Efter planen skal de to teleskoper sendes ud i rummet torsdag kl. 15.12. Begge vil blive transporteret af en Ariane 5 ECA-raket fra Kourou-basen i Fransk Guiana. Terma har repræsentanter til stede både på basen i Kourou og i ESA’s kontrolcenter i Darmstadt i Tyskland.

Fra sin fabrik i Danmark har Terma udviklet og leveret den software, der sikrer, at satellitten navigerer korrekt i rummet – den såkaldte Attitude Orbit and Control Software. Derudover har Terma i Danmark leveret den software, der kontroller, at al øvrig software ombord fungerer efter hensigten. Sidst men ikke mindst blev Terma bedt om at tage ansvaret for implementering af en systemtest og en uafhængig validering af den software, der skal indsamle data fra fartøjets instrumenter og kommunikationen med Jorden.

Termas afdeling i Darmstadt har leveret det Mission Control-system, som skal bruges til monitorering og kontrol af satellitten efter opsendelsen. Fra afdelingen i Leiden i Holland har Terma leveret det centrale Check-Out-system, der bruges til indsamling, integration og validering af satellittens funktionalitet inden opsendelsen.

Sidst men ikke mindst har Terma leveret et system til måling og verificering af den optiske justering af de videnskabelige instrumenter på Herschel.

Kilde: Terma - http://www.terma.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088