23948sdkhjf

Rovsing øjner overskud i 2010

Det blev til nyt underskud hos Rovsing i de første tre kvartaler af 2008/2009.
Periodens omsætning blev 21,7 mio. kr. med et resultat af primær drift (EBIT) på
minus 16,8 mio. kr.

Specielt virksomhedens aktiviteter inden for rumfart har haft medvind i kvartalet. Selskabet vandt i kvartalet to nye rumfartskontrakter til en samlet værdi på 12,4 mio. kr. - herunder en vigtig ordre for leverance af et såkaldt ”Power Supply SCOE system” til Sentinel-1 satellitten.

Selskabet har siden nytår afgivet tilbud inden for rumfart på i alt 214 mio. kr., hvoraf 200 mio. kr. vedrører gensalg til Galileo FOC programmet af allerede udviklede systemer. Godt 1/3 af afgivne tilbud resulterer normalt i ordrer.

Inden for automobilindustrien har Rovsing hentet mindre ordrer fra Delphi Diesel Systems, Frankrig og umiddelbart efter kvartalets afslutning også fra BMW, Tyskland.

Inden for forsvarsindustrien har selskabet i kvartalet hentet to nye ordrer. Den første fra Northrop Grumman, USA vedrørende udvikling af simuleringsværktøjer og den anden fra Forsvarets Materieltjeneste vedrørende udvikling af et navigations- og positionssystem.

For hele regnskabsåret 2008/2009 er forventningerne stadig en omsætning i området 30-35 mio. kr. og et resultat af primær drift (EBIT) i niveauet minus 18 mio. kr. Selskabet forventer stadig et positivt driftsresultat for det kommende regnskabsår 2009/2010 og herudover en stærk stigning i omsætningen.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079