23948sdkhjf

Endelig overskud i Asetek

Ukendt partner skal løfte den nordjyske producent af vandkøling til computere og datacentre til nye højder efter rekordår

Asetek har netop leveret sit bedste årsregnskab nogensinde, ja faktisk vælter pengene ind i den nordjyske teknologivirksomhed.

Omsætning slog rekord med 51 mio. dollars i 2016 og Aalborg-firmaet landede et årsresultat på 5 mio. dollars på baggrund af en vækstfremgang det seneste år på 42 procent. I 2015 havde firmaet et underskud på 2 mio. dollars.

- Jeg er på medarbejdernes og egne veje meget stolt af de flotte resultater i 2016, og ikke mindst, at året bliver vores første profitable år i lang tid. Det er et direkte resultat af mange års hårdt arbejde og investeringer, siger stifter og administrerende direktør André Sloth Eriksen.

Asetek er underleverandør af vandkøleløsninger til globale IT-leverandører som Dell, Fujitsu, Intel og HP. Ud over hovedkontoret i Aalborg har firmaet underafdelinger i fem lande.

Går på to ben
Den markante fremgang hos Asetek, både i desktop- og datacentermarkedet, er dels drevet af udviklingen af kraftigere processorer og grafikkort og dels bemærkelsesværdig stigning i det globale salg af gaming-, esport- og virtual-reality computere.

På datacentersiden er det især udviklingen og brugen af stadigt højere ydende og mere energiforbrugende supercomputere (HPC’s), der bidrager til væksten.

 Omsætning i desktop-markedet stiger med 34 procent til 45,8 mio. dollars i 2016. På datacenter-markedet var væksten fra 1,9 mio. dollars til 5,2 mio. dollars.

Ukendt partner skal løfte forretningen
- Vi fortsætter investeringerne i data center-segmentet for at indfri løftet om at accelerere markedsadoptionen af vores innovative vandkøleløsninger i datacentre verden over. I den henseende bliver 2017 et meget spændende år, hvor vi forhåbentlig er i stand til at tage et kvantespring sammen med vores endnu ikke offentliggjorte partner, konstaterer André Sloth Eriksen.

Mere konkret er Aseteks officielle forventning en fortsat moderat vækst i desktopmarkedet for helåret 2017. I det stadigt voksende datacentermarked forventer firmaet til gengæld signifikant vækst.

Væksten er bl.a. afhængig af eksekvering af udviklingsaftalen med den endnu unavngivne partner i datacentermarkedet.

Asetek forventer også i de kommende år at fortsætte med investeringer i udvikling og markedsføring af sine patenterede vandkøleløsninger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109