23948sdkhjf

Frandsen Lighting holder skansen

Den danske belysningsproducent fastholdt i seneste regnskabsår millionoverskuddet fra 2007.
2008-overskuddet lød på 3,935 mio. kr., og dermed var der tale om en tilbagegang på beskedne 150.000 kr. Til gengæld steg bruttoresultatet med små 2,6 mio. kr. til 22,8 mio. kr.

- 2008 har været præget af en positiv salgsudvikling, som har haft en positiv effekt på årets resultat, der betragtes som tilfredsstillende. Omsætningsvæksten er blandt andet skabt via et stærkt key account management overfor primært danske og internationale detailkæder. Væksten er delvist skabt på baggrund af kædernes ekspansion, og delvist som resultat af, at Frandsen Lighting A/S har opnået en styrket position hos disse kæder. Desuden er der realiseret en betydende vækst indenfor professionel belysning, specielt på udenlandske opgaver, skriver Frandsen Lighting i sit årsregnskab.

I 2009 forventer man at fastholde de positive tendenser. Blandt andet regner man med vækst på eksportmarkederne inden for såvel boligbelysning som professionel belysning til fx hotelkæder. Derfor har man budgetteret med en omsætning og indtjening på niveau med 2008.

Kilde: Frandsen Lighting

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094