Icepower er fri af Samsung-kontrakt
B&O-datterselskabet kan nu afsætte sine forstærkere til alle producenter inden for mobiltelefonindustrien.
- Det er sådan i øjeblikket, at vi kan gå ud på det åbne marked. Vi kunne gå til Nokia, Sony-Ericsson eller Motorola. Vi har en stor mulighed liggende der, fortæller administrerende direktør hos B&O Icepower, Peter Sommer, til RB-Børsen.
Det er dog uvist, om B&O vil forfølge muligheden, men Peter Sommer er ikke i tvivl om, at der er store afsætningsmuligheder. Han henviser blandt andet til, at mobiltelefonen for mange fungerer som et transportabelt musikanlæg, og det stiller krav til en forbedret lydside.