23948sdkhjf

Elektronikvirksomheder ser anderledes muligheder i Boeing-samarbejde

Bliver det amerikanske Boeing, der skal levere nye kampfly til det danske forsvar, er der lagt op til et anderledes samarbejde med den danske elektronikindustri.
Mens konkurrenterne fra Saab og Lockheed Martin blot har deres fly i udviklingsfasen, kan Boeing med deres Super Hornet nemlig tilbyde Danmark et færdigbygget fly. Det får også betydning for de danske virksomheder, der eventuelt skal levere til Boeing. For bliver det Saab eller Lockheed Martin, der vinder, vil de danske elektronikvirksomheder få muligheden for at blive involveret i udviklingsfasen af flyet – men det kan i sagens natur ikke lade sig gøre med Super Hornet. Her ser flere virksomheder, ifølge Ingeniøren, til gengæld andre muligheder.

- Jeg ser store muligheder i, at valget falder på Boeing. Vi kommer jo nok ikke til at levere noget, der kommer til at sidde i de danske fly, men Danmark vil jo stadig være underlagt en købsklausul, der betyder, at en væsentlig del af købsprisen skal placeres som ordrer i danske virksomheder, så jeg ser store muligheder for, at danske virksomheder kan drage fordel heraf, udtaler Michael Holm, der er administrerende direktør hos Systematic, til Ingeniøren.

I denne uge sætter Boeing en sidste offensiv ind for at overbevise de danske politikere om Super Hornets fortræffeligheder. Det sker blandt andet ved at sende to fly til Danmark, så politikerne selv kan tage dem i øjesyn. Udviklingsdirektør i Boeing, Tom Bell, fremhæver, at Super Hornet modsat de to konkurrerende fly allerede er operativt, og at Boeing vil kunne levere flyene til tiden og til en fast pris.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094