23948sdkhjf

Nyt LED-firma trækker på Hesalight-topfolk

Direktører og stifterer fra konkursramte Hesalight på lønningslisten hos nystiftet LED-firma i Roskilde

Lars Nørholt og Martin Kent Nielsen, direktører, stiftere og ejere af det konkursramte belysningsselskab Hesalight, har begge været involveret i det nye LED-firma Citilio. Det skriver Børsen.

Citilios direktør, Mads Verner Jørgensen, bekræfter overfor avisen samarbejdet med de to Hesalight-topfolk. Han oplyser endvidere, at flere af Citilios medarbejdere har en fortid i det konkursramte selskab.

Mens Lars Nørholts angiveligt havde en enkelt konsulentopgave, som blev afsluttet i januar, er Martin Kent Nielsen stadig tilknyttet Citilio som konsulent.

Citilio blev stiftet den 16. november 2016, to dage før Hesalights konkurs. Firmaet har kontor i Roskilde og opererer med en forretningsmodel, der har sammenfald med Hesalights. Ifølge firmaets hjemmeside skal kunden ikke foretage indledende betalinger for LED-teknologien men betale løbende.  Mads Verner Jørgensen afviser sammenhæng og sammenligning med det krakkede firma.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14