23948sdkhjf

Thrane & Thrane indgår samarbejde med KVH Industries

Thrane & Thrane har indgået samarbejde med KVH Industries, Inc. (USA) om introduktion af en ny attraktiv løsning til det kommercielle maritime Ku-båndsmarked (også betegnet VSAT-marked).
- Aftalen forener Thrane & Thranes veletablerede omdømme og vidtfavnende distributions- og servicenetværk med et af de stærkeste produkter og Ku-båndsnetværk på markedet. Herved skabes en konkurrencestærk løsning til det hurtigt voksende Ku-båndsmarked, skriver Thrane & Thrane i en fondsbørsmeddelelse.

Gennem samarbejdet vil Thrane & Thrane hurtigere kunne tilbyde en globalt dækkende Ku-båndsløsning, hvilket primært efterspørges af den kommercielle handelsflåde. Samtidig muliggør aftalen, at Thrane & Thrane kan udvikle egne løsninger baseret på KVH´s Ku-båndsnetværk.

De første leverancer til Thrane & Thranes partnere forventes indledt allerede omkring 1. marts 2009. Thrane & Thranes løsning vil bygge på KVHs velkendte Ku-båndssystem, der omfatter såvel terminaler som antenner. Herudover vil løsningen gøre brug af KVHs eksisterende ”mini-VSAT Broadband”-tjeneste, der muliggør datahastigheder på op til 2 Mbps. Thrane & Thrane forventer at opnå en omsætning inden for Ku-bånd i størrelsesordenen 40 mio. kr. allerede i regnskabsåret 2009/2010 og stigende i de følgende år.

Aftalen med KVH bygger videre på et mangeårigt samarbejde, hvor Thrane & Thrane har leveret satellitkommunikationsudstyr af typerne mini-M, Fleet og FleetBroadband til salg under KVHs navn. Tilsvarende vil den nye Ku-båndsløsning blive markedsført under Thrane & Thranes maritime brand, SAILOR.

- Markedet for Ku-båndsudstyr til maritim satellitkommunikation er i betydelig vækst. I mere end 15 år er Ku-bånd, baseret på tv-satellitter, blevet anvendt til tovejs-kommunikation, primært på land, men også til vands. Der er en klar tendens i retning af, at skibene indgår i rederiernes IT infrastruktur, skriver Thrane & Thrane.

Løsninger baseret på Ku-bånd giver blandt andet mulighed for høje datahastigheder til en fast månedlig pris. Markedet udgøres primært af tankskibe, krydstogtsskibe, færger og større yachts, men også i andre dele af det kommercielle skibsmarked er der stigende interesse for disse løsninger.

I dag er installeret omkring 5.500 maritime terminaler til Ku-bånd. Tallet vokser med ca. 1.500 om året, men vækstraten forventes at stige. Kundeprisen for en terminal ligger typisk i niveauet 40.000-60.000 dollars.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063