23948sdkhjf

Data Respons slår sin egen rekord

- Vores stærke position inden for industriel digitalisering og Internet of Things (IoT) gav rekordresultater i 2016. Den positive udvikling internationalt kombineret med et stærkt momentum i R&D Services fik indtægterne til at passere én milliard (norske kroner, red.), siger Kenneth Ragnvaldsen, administrerende direktør for Data Respons.

Omsætningen for året var 1.039,6 mio. norske kr. mod 963,6 mio. norske kr. året før, svanrende til en vækst på 8 procent. EBITDA blev 74,4 mio. norske kr. (58,5 mio. norske kr. i 2015), og resultatet før skat blev 68,8 mio. norske kr. (48,5 mio. norske kr. i 2015).

God tilgang af nye opgaver
Ordreindgangen blev 1.129 mio mio. norske kr. (941 mio. norske kr. i 2015). Koncernens ordrebeholdning ved udgangen af kvartalet var 781 mio. norske kr.

- Vi oplever en stærk udvikling i R&D Services med en vækst på 37 procent i 2016. Data Respons har haft en god tilgang af nye opgaver og innovative projekter, som gav en høj udnyttelsesgrad og en forbedret overskudsgrad både i Norge og internationalt, siger Kenneth Ragnvaldsen, der identificerer øget fokus på digitalisering og automatisering som en stærk vækstmulighed for Data Respons.
 
Forventer en god udvikling
- I 2016 havde Data Respons god vækst i omsætning, ordreindgang, forbedret lønsomhed og et sundt cash flow, konstaterer Kenneth Ragnvaldsen.

- Den positive udvikling i R&D Services kompenserer for de krævende forhold i det maritime marked samt olie- & gasmarkedert. Samlet set har gruppen et højt aktivitetsniveau og en solid ordrereserve, som giver et godt grundlag for 2017, slutter han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094