23948sdkhjf

Core-Emt og SMT Solutions slår sig sammen

De to leverandører af maskiner og udstyr til elektronikindustrien samler kræfterne

Core-Emt og SMT Solutions slår aktiviteterne sammen.

Sammenlægningen af de to leverandører af udstyr til elektronikproduktion på det nordiske marked sker med umiddelbar virkning med Core-Emt som det forstættende selskab. 

 - Vi har længe ønsket at styrke vores salgsarbejde, og med Søren (Tranberg, tidligere direktør i SMT Solutions, red.) ombord i Core-emt A/S, forventer vi at kunne speede denne proces op. Sørens arbejde i SMT Solutions ApS de sidste 10 år, og den erfaring der er opbygget, vil derfor styrke Core-Emt A/S markant på salgsområdet, og vi ser meget frem til at byde Søren velkommen til som en central del af organisationen, siger Steen Haugbølle, administrerende direktør i Core-Emt.

Ny medejer og salgsdirektør
Direktør i SMT Solutions Søren Tranberg indtræder som ejer sammen med nuværende ejer og direktør i Core-Emt Steen Haugbølle. Med sammenlægningen vil Core-Emt kunne tilbyde Yamaha SMD maskiner som hidtil, og I-Pulse SMD maskiner supplerer nu produktsortimentet. I-Pulse kommer fra Yamaha og har gennem de seneste 10 år været solgt af SMT Solutions.

- Med tilgangen af agenturer fra SMT Solutions ApS, tilbyder Core-Emt A/S en meget bred portefølje af produkter og med flere spændende nyheder på vej, dækker vi nu et endnu større segment. Jeg er samtidig glad for at kunne tilbyde kunder fra SMT Solutions ApS nye muligheder og ikke mindst adgang til Core-Emt A/S’ stærke serviceorganisation, siger Søren Tranberg, salgsdirektør i Core-Emt.

Efter fusioneringen tæller virksomheden nu i alt ni ansatte, inklusive de to direktører. Det forventes at sammenlægningen vil kræve yderligere ressourcer, for at dække og udbygge positionen i hele Norden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078