23948sdkhjf

Ny fabrik giver dansk EMS-koncern mere luft

ETK EMS' fabrikker i Skanderborg og Frederikssund har fået et løft efter, at der kommet gang i produktionen på koncernens nye fabrik i Thailand

Produktionen er mere end fordoblet på ETK EMS’ afdeling i Rayong i Thailand efter, at EMS-koncernen har etableret en ny fabrik klods op af den eksisterende.

Den gamle fabrik, som ETK har haft siden virksomheden i 2011 overtog Zoma Electronic, er nu blevet ren PCBA-fabrik. Nybygningen huser back end produktion med box build, test, højvarelager og færdigvarelager samt shipping. Det giver ifølge Torben Drejer, COO og partner i ETK EMS, mere luft til produktionen.

Godt for de danske fabrikker
Udvidelsen af back end-funktionerne og prototypeproduktionen i Thailand har også givet et løft til afdelingerne i Skanderborg og Frederiksund. Hele koncernen kører nemlig med integrerede it-systemer og dermed noget nær døgndrift.

- Straks vi modtager en ordre i Danmark, så tager Thailand over om natten dansk tid. Så er det hele oprettet og startet med datagrundlag, mens indkøb og filer til SMD-maskine laves forskudt i tid. Det vil sige, at hele processen i Danmark speedes op, forklarer Torben Drejer til Electronic Supply.

ETK EMS' regnskab for 2015/16 viste fremgang på top- og bundlinjen. Her spillede den nye fabrik dog ingen rolle. For selvom den officielle åbningsceremoni fandt sted i maj 2016, kørte de første produktioner først igennem i juli måned. Derfor bliver det først i det igangværende 2016/17-regnskab, det vil vise sig, hvad den udvidede fabrik i Thailand kommer til at bidrage med.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.245