23948sdkhjf

Overvældende USA-tur for robotfirma

Den odenseanske robot-startup Kubo skal sortere i 150 kontakter - inklusiv Disney - efter besøg i USA

- Vi har vel nok 150 kontakter fra virksomheder og organisationer med hjem, og nu skal vi bruge de næste måneder på at finde ud af, hvem af dem, vi kan samarbejde med, og hvad der reelt ligger i deres henvendelse. Vi bliver naturligvis glade, når fx Disney viser interesse og vil lave et særligt Disney-hoved til Kubo, men vi er også meget opmærksomme på ikke at låse os selv fast på en bestemt profil.

Sådan siger Tommy Schou Lund Otzen, medejer og stifter af robotfirmaet Kubo, til fyens.dk efter, at han og resten af firmaets folk er vendt hjem fra en tur til USA. Rejsen bød blandt andet på en finaleplads i gadget-konkurrencen ved elektronikmessen CES i Las Vegas.

Næste skridt for firmaet bliver en crowdfunding-kampagne, som skal sikre penge til produktion samt sprede kendskabet til firmaets lille læringsrobot.

2016 var det store oplevelsers år for Kubo. IT-koncernen KMD kom til med penge og viden. Samtidig kom der ordrer på 140 af de små robotter. I år forventer Kubo så, at der kan komme adskillige nuller bag slagstallet. 250.000 styk af de små robotter har firmaet for nylig meldt ud, at de håber at sende ud til kunder i løbet af 2017.

Original artikel: http://www.fyens.dk/erhverv/Roboteventyr-Disney-og-Samsung-lune-paa-fynsk-laeringsrobot/artikel/3113739

Læs mere om: Kubo
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125