23948sdkhjf

Droner skal overvåge solcelleanlæg

I et nyt dansk projekt udvikles droner, der automatisk kan overflyve solcelleanlæg og udføre avanceret diagnosticering

I et nyt dansk projekt skal droner opdage fejl på solcelleanlæg fra luften. Projektet ledes af Aalborg Universitet, der har samlet et hold bestående af DTU Fotonik, Kenergy, SiCon, Skive Kommune og Sky-Watch. Sammen skal de udvikle en droneløsning til avanceret og fuldautomatisk diagnosticering af solcelleanlæg.

En stor del af energien fra solcelleanlæg går i dag tabt grundet fejl i anlæggene. Fejlene udvikler sig over tid, og opdages de ikke i tide, kan det betyder tabt energi og indtægt samt højere elpriser i sidste ende.

Inspektion og søgning efter fejl, der foregår af en tekniker på landjorden, er både en dyr og tidskrævende løsning. Derfor skal droner nu sættes ind i jagten på fejl på solcelleanlæggene. 

I det nye projekt udstyres en drone med både et almindeligt kamera, et infrarødt kamera samt et specielt kamera til optagelse af fotoluminisens fra solcellepaneler. Især fotoluminisensbilledet giver vigtig information om et solcellepanels tilstand, og herved kan man opnå en tidlig fejlfinding af et panel.

For at fejlfindingen kan finde sted, skal der udvikles avanceret software til billedanalyse og databehandling, således at fejlene kan opdages automatisk. Den specialudstyrede drone skal overflyve solcelleinstallationer og udføre hurtig fejlfinding på et anlæg. 

- Potentialet for denne kombination af højeffektive droner med solcellediagnosticeringsværktøjer og avanceret billedanalyse fra luften er kæmpestort. Vi vil være i stand til på kort tid at overflyve store solcelleparker og foretage detaljeret fejlfinding herpå. Noget der før tog dagevis for en servicetekniker, der med instrumenter under armen går de mange kilometer rundt mellem panelerne på solcelleanlæggene. Der er ingen tvivl om, at dette vil være en milepæl for dansk droneudvikling, siger Henrik Bendixen, adm. direktør i Sky-Watch A/S.

Det danske droneprojekt har et budget på 20 millioner kroner og forløber over 3 år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113