23948sdkhjf

Året der gik: De hyrede og fyrede

Afskedigelsesrunder kom man ikke udenom i 2016. Heldigvis fandt andre plads til mange flere medarbejdere

Bang & Olufsen har været gennem store ændringer med udskiftning i toppen, frasalg og afskedigelser. Onsdag den 13. april sagde selskabet farvel til 55 medarbejdere. Fyringerne var en konsekvens af det såkaldte ”strategiske teknologipartnerskab”, den danske virksomhed netop havde indgået med LG Electronics om udvikling og produktion af Bang & Olufsens fremtidige TV.

Omkostninger var forklaringen, da høreapparatproducenten William Demant besluttede at lukke datterselskabet Oticons Thisted-afdeling, hvilket berørte cirka 200 ansatte. Aktiviteterne blev i stedet flyttet til Polen. Det skrev Electronic Supply om i august og flere gange derefter. 

I oktober var der omvendt opløftende job-nyt fra Oticon - set med danske briller. Selskabet flyttede sin forsknings- og udviklingsafdeling fra Schweiz til hovedkontoret i Smørum. Det var lige med 50 nye ingeniørjob.

Godt nyt på jobfronten kom der også fra Systematic i februar. IT-virksomheden med hovedsæde i Aarhus havde vind i sejlene – og har det stadig – og var derfor vokset til cirka 500 medarbejdere. I løbet af 2016 var det så planen at hyre yderligere cirka 100 ind.

Systematics målsætning viste sig ikke at være for højt. Tværtimod. Tidligere i december kunne selskabet fortælle, at der over de forgangne 14 måneder var ansat hele 230 nye medarbejdere, så Systematic nu var oppe over 650 ansatte.

Medarbejderne hos nordjyske RTX får også flere og flere kollegaer. Midt i maj kunne Electronic Supply berette, at virksomheden havde fået 20 ekstra medarbejdere det seneste år. Og man var på jagt efter lige så mange.

Massehyring var også ambitionen hos den midtjyske producent af vindmøllestyringer, KK Wind. Administrernede direktør Tommy Jespersen fortalte i juni, at målet var 70 nye medarbejdere resten af 2016, og at firmaet dermed ville passere 300 ansatte.

I forbindelse med, at moderselskabet KK Group i november 2016 blev solgt til det skandinaviske investeringsselskab Solix, fortalte Tommy Jespersen så til Electronic Supply, at man efter alt at dømme nåede de 70 medarbejdere. For KK Group som helhed var der 875 medarbejdere på verdensplan, og i kalenderåret 2016 alene var der kommet 130 nye medarbejdere til. 

 

Hermed slutter Electronic Supplys tilbageblik på 2016. Redaktionen ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063