23948sdkhjf

Nyansættelser i elektronikbranchen

Hvor er der kommet nye folk til den seneste tid? Electronic Supply giver dig et overblik

Atea

Thomas Faber, 52 år, er tiltrådt som business manager i Ateas Mobility-afdeling. Her skal han bruge sine mange års erfaring til at drive og fremme salgsmulighederne inden for mobile enheder.
 
Thomas Faber har tidligere arbejdet som business manager i Atea. Senest har han arbejdet som business development director for Kazam, hvor han har været nordisk ansvarlig.
 
Atea har også ansat Helle Kristensen, 43 år, i stillingen som Citrix license specialist. Hun skal sikre, at kunder opnår de rigtige priser og aftaler på deres licenser gennem.

Helle Kristensen har mange års erfaring fra blandt andet Citrix, Jobzonen og Sonofon. Senest har hun været salgskoordinator hos TDC.
 

HNC Group

Flemming Jensen er ny teknisk konsulent hos HNC Group og sidder på kontoret i Vemmelev.

Han har en baggrund som industri-elektriker og klejnsmed og har arbejdet for flere forskellige virksomheder inden for levnedsmiddelindustrien, senest Arla Foods. 

Jesper Guldager Madsen er firmaets nye salgsingeniør i Jylland. Han er oprindeligt udlært elektriker og har erfaring inden for vvs-branchen samt med salg af robotløsninger til industrien. Han har primært arbejdet i industrien med service og vedligehold af diverse produktionsanlæg samt ny-installation af hele anlæg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082