23948sdkhjf

Markant vækst for nordjysk iværksætter

Trods finanskrise og sorte skyer over finansieringsinstitutter er der godt gang i forretningen hos CADSYS, som er en del af RISK-IT ApS. Mere end 100 % vækst i 2008 har dannet et godt afsæt for yderligere vækst, og nye tiltag er på vej for at sikre væksten i 2009.
Blandt andet går CADSYS online globalt med en ny softwarepakke i 2009, det lille dokumentstyringsværktøj, SaveAssistant, er udviklet med henblik på at sikre, at man får givet sine dokumenter de rigtige custom proberties, som er vigtige for at kunne navngive og styre sine filer og gøre livet lettere for konstruktørerne.

SaveAssistant er udviklet til tegneprogrammet SpaceClaim, som CADSYS også er forhandler af. CADSYS vil være de første på markedet med et sådan værktøj, og planen er at udvide pakken således, der findes tre versioner af softwaren. Via SpaceClaim Corp. i USA har man adgang til hele deres forhandlernetværk, hvilket gør lanceringen i januar 2009 lettere, og det forventes, at programmet alene kan beskæftige imellem en-to personer på sigt.

- Vi planlægger at ansætte yderligere to mand i første halvår af 2009 hhv. en projektleder til vores produktkonfigurering modul og en programmør yderligere. Vi skal sikre, at vores kunder får den rigtige after sales support og kommer godt i gang med vores softwareløsninger, udtaler Ricco Busk direktør for CADSYS og fortsætter:

- Især vores produktkonfigureringsmodul er der efterspørgsel på, det er simpelt og let at anvende, og funktionaliteten dækker alle behov, plus det kan skaleres afhængigt af, hvem der skal lave selve konfigureringen, og det at prisen er fornuftig gør os ekstremt konkurrencedygtige, når man snakker om konfigurering, hvor man vil have produktionsgrundlaget med.

Det to år gamle firma, der i øjeblikket beskæftiger tre mand, har store ambitioner. Udover planlægning af opførelse af eget domicil ud til E45 søger man i øjeblikket midler til udviklingen af et helt nyt og intuitivt PDM-system minded på små og mellemstore virksomheder. Udover de industrielle softwareløsninger, er ingeniørforretningen også gået godt. Der forventes dog et mindre fald i omsætningen herpå i 2009.

- Konsulenterne er de første, der ryger i sådan en situation. Vi er dog ikke berørt i den grad, man kunne have forventet. Vi forventer dog at satse meget mere på softwareforretningen i 2009, idet vores kunder har store behov for omkostningsreduktioner i deres tekniske afdelinger, hvilket er vores speciale, fortsætter Ricco Busk.

Kilde: Cadsys - http://www.cadsys.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079