B&O venter stort minus næste år
Struer-virksomheden regner heller med at kunne hente overskud i indeværende regnskabsår.
Estimatet er delvist baseret på B&O’s forventninger til regnskabet for første halvdel af regnskabsåret 2008/2009, som offentliggøres torsdag 15. januar 2009. Her forventer man en omsætning i størrelsesordenen 1,533 mia. kr., mens resultat før skat ventes at blive i størrelsesordenen -207 mio. kr.
Der er flere grunde til, at B&O nu forventer et stort underskud. Koncernens omsætning i højsæsonen, november og december, har indtil videre ikke levet op til forventningerne, og den globale markedsudvikling er fortsat udfordrende og præget af usikkerhed. Endvidere er resultatet negativt påvirket af valutakursudviklingen.
Som følge af den nye situation vil B&O med omgående virkning iværksætte en række omstruktureringsaktiviteter. Omkostningerne, der er forbundet hermed, er ikke indkalkuleret i det udmeldte estimat. Desuden ligger disse aktiviteter ud over den omkostningstilpasning på 160 mio. kr., der tidligere på året blev præsenteret .
Målsætningen med disse omstruktureringstiltag kombineret med et stærkere produktlanceringsprogram er at understøtte koncernens mål om at opnå et nulresultat i regnskabsåret 2009/2010.
Kilde: Københavns Fondsbørs