23948sdkhjf

Airbus skal udvikle teknologi sammen med dansk universitet

Den europæiske flyproducent starter nu fælles forskning og teknologiudvikling med Aalborg Universitet. Satsningen indgår i en femårig strategisk samarbejdsaftale

Vilkårene for samarbejdet blev forhandlet endeligt på plads, så aftalen kunne underskrives i forbindelse med Airbus-repræsentanters nylige besøg på Aalborg Universitets Institut for Mekanik og Produktion. Der bliver den fælles forskning indledningsvis forankret.

Dekan Eskild Holm Nielsen fra Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet understreger, at ambitionen er et parløb, der udvikler sig til at involvere flere af de AaU-miljøer, som beskæftiger sig med Airbus-relevante teknologier til luft- og rumfart.

- Alle vil gerne samarbejde med en virksomhed som Airbus, så vi er naturligvis stolte over, at de vælger os. Vi ser det som et vigtigt strategisk samarbejde med lange perspektiver for både Aalborg Universitet og Airbus. De aktiviteter, vi starter ud med, er blot de første af forhåbentlig mange, siger Eskild Holm Nielsen.

Fra Airbus’ side er indgåelsen af aftalen begrundet i Aalborg Universitets dokumenteret gode erfaringer med industrisamarbejde og kvaliteten af universitetets forskning på teknologiområder, der har særlig betydning for Airbus.

Nødvendigt hemmelighedskræmmeri

De forudgående forhandlinger har været detaljerede og forholdsvis langstrakte. Blandt andet fordi Airbus opererer på områder og i en konkurrencesituation, hvor der stilles særlige krav til fortrolighed og beskyttelse af oplysninger.

- Men det kender vi også fra andre samarbejdspartnere. Det vigtige for os som universitet er, at Airbus er imødekommende over for vores ønske om, at forskningen også skal munde ud i videnskabelige publikationer, fortæller Eskild Holm Nielsen.

Desuden indgår det i aftalen, at Aalborg Universitet kan benytte de udviklede teknologier og den bagvedliggende viden på andre områder, hvor det ikke er i direkte konkurrence med Airbus.

Fakta:

  • Den strategiske samarbejdsaftale er indgået med Airbus Defence and Space, som udvikler innovative løsninger til forsvarsformål, sikkerhed og udforskning af rummet. Divisionen er en del af Airbus Group.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063