23948sdkhjf

Aalborg-firma rykker ud af Europa og ud i rummet

2operate skal levere software til nyt satellitprojekt i Bangladesh

 2operate i Aalborg har netop offentliggjort, at man har underskrevet en kontrakt med Thales Alenia Space om at levere network management-software til Bangabandhu-satellitten, der er planlagt til opsendelse i 2017.

Bangabandhu, der opkaldt efter Bangladeshs landsfader og tidligere præsident, vil være den første geostationære telesatellit opsendt af Bangladesh. Den vil blive drevet af Bangladesh Telecommunication Regulatory Commission (BTRC).

2operate er blevet valgt som leverandør af en såkaldt Operations Support System (OSS)-komponent til Bangabandhu baseret på den prisvindende 2solve platform.

Det danske firma hjælper netværksoperatører med at etablere effektive arbejdsprocesser i kundeservice og netværksovervågning. I projektet skal 2solve dække områderne trouble ticketing, configuration management, service availability management, samt planlægning af vedligeholdelsesarbejde. Til formålet benytter firmaet avancerede algoritmer til at automatiserer fejlfinding og derved øge produktiviteten i netværksdriften.

 - Vi er meget stolte af denne kontrakt. Den viser, at 2solve har et stort potentiale også udenfor den traditionelle mobilbranche, hvor vi har de fleste kunder, siger Lars Moltsen, Chief Science Officer og grundlægger af 2operate.

- Thales Alenia Space har været vores partner i rumindustrien i en årrække, og vi ser meget frem til at udvide samarbejdet med dette projekt.

Fortsætter samarbejdet 

- Vi har samarbejdet med 2operate i et antal projekter tidligere, og det lader til at der er rigtigt gode synergier mellem de tekniske færdigheder i vore team. Det er med stor fornøjelse, at vi nu fortsætter samarbejdet i dette nye projekt. udtaler Miguel Sempere, Program Office Manager, Thales Alenia Space Spanien.

  2operate har tidligere arbejdet for ESA (European Space Agence) i et antal tekniske projekter. I 2011-2012 deltog 2operate i projektet “Efficient Networking and MAC Techniques”, som satte fokus på udviklingen af nye satellit-baserede internettjenester og samtidig søgte at nedbringe omkostningerne ved satellitkommunikation.

Senest, i en periode fra 2014 til foråret 2016, var 2perate projektleder på “ETSACO”-projektet, der skulle identificere koncepter fra jordbaseret telekommunikation, såsom Internet-of-Things (IoT), der kunne bringes i anvendelse i rumindustrien.

Fakta: Bangabandhu-satellitten

Bangabandhu-satellitten er baseret på Thales Alenia Space's Spacebus 4000B2 platform, og den vil indholde 26 Ku-band-transpondere og 14 C-band-transpondere.

Satellitten vil tilbyde teletjenester til fjerntliggende områder og landdistrikter i Bangladesh, Den Bengalske Bugt, Indien, Nepal, Bhutan, Sri Lanka, Filippinerne og Indonesien.

Ifølge de bangladeshiske telemyndigheder vil projektet kunne spare mange penge for både nationale brugere af satellittjenester, regeringen og virksomheder og den vil skabe nye tjenester for de forskellige typer af brugere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08