23948sdkhjf

Topsil udvider produktionen

Topsil har torsdag indgået en ny langtidskontrakt for levering af råvarer (polysilicium) med henblik på at udvide Float Zone (FZ) produktionen i Frederikssund.
Kontrakten er indgået med Wacker Chemie AG, som er én af to udbydere på verdensmarkedet af råvarer til Topsils Float Zone produktion, og supplerer således den eksisterende langtidskontrakt, Topsil indgik i 2006 vedrørende leverancer i perioden 2007-2012 med den anden udbyder.

Den nye langtidskontrakt sikrer yderligere leverancer af polysilicium i perioden 2010 til 2017, og Topsil vil løbende i 2009 modtage leverancer fra Wacker med henblik på at kunne tilpasse produktionen til en øget volumen fra 2010.

Polysilicium er den vigtigste råvare i Topsils Float Zone produktion, og med indgåelse af den nye langtidskontrakt forventer Topsil at kunne udvide produktionsvolumen med ca. 10-15 % i 2009, ca. 20-25 % i 2010 og ca. 30 % i de efterfølgende år i forhold til den producerede volumen i 2008.

Indgåelsen af råvarekontrakten med Wacker Chemie AG giver ikke anledning til at ændre forventningerne til omsætning og resultat for 2008. Topsil fastholder således forventningerne om en omsætning i niveauet 260-280 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 50-60 mio. kr.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078