23948sdkhjf

Fynsk robotpioner tester i Hvidovre

Hvidovre-baserede Bossard stiller et af landets førende testlaboratorier til rådighed, når Universal Robots skal udvikle nye robotkomponenter
For 11 år siden bestod Universal Robots af tre entreprenører og en drøm om at gøre robotteknologi tilgængeligt for alle virksomheder, uanset størrelse. I dag har virksomheden en stab på 300 – og vokser stadig.

Den fynske robotpioner har nemlig sat sig på et specialområde og på at gøre robotter til en naturlig del af virksomheders interiør, på lige fod med trådløst internet, skriveborde og computerskærme.

Så der skal være styr på både kvalitet og sikkerhed, når robotterne rykker ind på arbejdspladsen. Derfor har Universal Robots indgået et samarbejde med den schweiziske Bossard-koncerns danske afdeling, som er med i hele processen.

Højteknologisk laboratorium i Hvidovre
Fremtidens robotter kræver konstant fokus på forbedring. Der skal udvikles, testes og vurderes hele vejen fra ide til færdigt produkt. Og her spiller Bossards nye testlaboratorium en vigtig rolle, da det gør Universal Robots i stand til at udvikle deres nye robotter med input og hjælp fra Bossards teknikere og måleinstrumenter, så befæstelserne og delkomponenterne kan fungere i den færdige robotarm.

- Vi har et af Danmarks førende højteknologiske testlaboratorier ude i Hvidovre. Her arbejder vi sammen med Universal Robots’ teknikere for at sikre, at de komponenter, der bliver monteret på nye robotarme, ikke falder af eller går i stykker ude på fabrikken, forklarer engineering manager hos Bossard, Michael Rolsted.

Samarbejdet med Bossard betyder fx, at Universal Robots’ produktionsmedarbejdere ikke længere selv skal sidde med en pincet og smøre lim på små skruer, der skal indgå i en af deres robotarme.

- Mange af vores dele bliver samlet manuelt, og med alle de små dele kan det være svært at sikre en ensartet kvalitet. Derfor udviklede vi sammen med Bossard en løsning, hvor de precoater skruer med en lim, så vores folk slipper for at lime nogle små dele sammen med pincet. Det sparer os tid, og vigtigst af alt sikrer det, at kvaliteten bliver den samme – uanset hvem, der samler robotterne, fortæller Anders Lassen, production technology manager i Universal Robots.

Ifølge International Federation of Robotics (IFR), som årligt indsamler og analyserer udviklingen af robotmarkedet, vil der blive installeret 1,3 millioner nye industrirobotter på fabrikker verden over fra 2015-2018.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125