Satellitfejl sender DTU Space på overarbejde
DTU Space må skrotte to års arbejde på grund af en fejl på motoren på NASAs Juno-satellit
Juno-rumsonden gik i juli i kredsløb om gasgiganten Jupiter. Illustration: DTU Space
Af Lars Dalsgaard Adolfsen
Satellitten skulle her onsdag morgen være gået i kortere bane om planeten. Men en fejl på raketmotoren, som skulle flytte satellittens bane, fik NASA til at afbryde. For DTU Space og andre bidragsydere til missionen betyder det, at minutiøs planlægning af Juno-missionen er spildt. Nu skal forskerne så på den igen.
- Det værste er, at vi ikke engang
DTU bidrag til Juno
DTU Space har leveret udstyr til missionen i form af fire stjernekamerarer, som både bruges til at navigere meget præcist med og til at tage billeder af Jupiter. Desuden har DTU Space valideret og kalibreret det magnetometer ombord, der skal undersøge planetens magnetfelt.
Missionen anslås at koste i omegnen af 13 milliarder kroner. DTU Space har fået ansvar for cirka en tiendedel af missionen. Dermed er det ifølge professor og afdelingsleder John Leif Jørgensen fra DTU Space en af de største opgaver DTU nogensinde har fået.
ved, hvad vi nu skal designe efter. I morgen må vi køre et standardobservationsprogram, hvor vi laver en støvprofil af Jupiters ringsystem og ellers kun laver ’primary science’. Derefter har vi et par uger til at komme op med en plan for orbit 3, som skal testes hos Lockheed, siger professor og afdelingsleder John Leif Jørgensen fra DTU Space, til ing.dk.
DTU Space har leveret udstyr til missionen i form af fire stjernekamerarer, som både bruges til at navigere meget præcist med og til at tage billeder af Jupiter. Desuden har DTU Space valideret og kalibreret det magnetometer ombord, der skal undersøge planetens magnetfelt.
Missionen anslås at koste i omegnen af 13 milliarder kroner. DTU Space har fået ansvar for cirka en tiendedel af missionen. Dermed er det ifølge professor og afdelingsleder John Leif Jørgensen fra DTU Space en af de største opgaver DTU nogensinde har fået.
Men det kunne være gået meget værre. I et tjek af raketmotoren åbnede hovedventilen sig ikke, og reserveventilen var forsinket. Havde man brugt motoren ville det have været katastrofalt: Rumskibet ville være sprunget i luften.
Missionen har nu frem til 2019 at udbedre problemet. Derefter vil satellitten ende for længe i Jupiters skygge og elektronikken dø ud.
Original artikel: https://ing.dk/artikel/dtu-space-granatc...
