Dansk teknologi på vej mod Mars’ overflade
Når rummissionen ExoMars' landingsmodul kvart i fem onsdag eftermiddag rammer Mars’ overflade, kommer Termas bidrag til missionen på en kritisk opgave
På onsdag den 19. oktober kulminerer rejsen så med forventet landing klokken 16:48.
I processen spiller Terma en vigtig rolle. Det danske teknologiselskab har leveret missionskritisk udstyr til landingsmodulet. Der er tale om en kombineret strømforsyning og sensorpakke, der skal udfører målinger under landingsprocessen. Enheden kaldes Remote Terminal and Power Unit, RTPU.
RTPUen spiller en central rolle under selve landingen, fordi den kontrollerer de mekanismer, som udfører landingsprocessen og indsamler data om, hvordan landingen er forløbet. Den leverer strøm, foretager målinger, og den er med til at frigøre varmeskjold og faldskærm samt til at styre de små raketmotorer, der bruges under den sidste del af landingen.
Men Schiaparelli flyver mod Mars overflade, fortsætter ExoMars 2016s anden satellit-enhed, Trace Gas Orbiter (TGO), i kredsløb om den røde planet efter separationen.
ExoMars 2016-missionen er en forberedelse af kommende missioner blandt andet ExoMars 2020-missionen, hvor Europa skal landsætte et køretøj på Mars.