23948sdkhjf

Nyt lyd-lab glæder Bang & Olufsen

Aalborg Universitet har udformet et nyt lydlaboratorium, som industrien nyder godt af. SE VIDEO
I et lyddødt rum i en af kældrene under Aalborg Universitet er 40 små højtalere og tre subwoofere placeret rundt om en smal gangbro, hvor der lige nøjagtig er plads til en stol

De mange højtalere er sat op, så de sammen med et nyudviklet optagesystem og et avanceret computerprogram kan gengive de nøjagtige akustiske forhold fra et hvilket som helst andet rum. Laboratoriet kan med andre ord komme til at lyde fuldstændig som i det rum, det skal simulere.

Glæde hos Bang & Olufsen
Lige nu er laboratoriet sat op til at
Lyden i de små rum
Lydlaboratoriet er sidste skud på stammen indenfor nøjagtig gengivelse af akustiske forhold. For år tilbage udviklede Aalborg Universitet sammen med Brüel & Kjær, Delta Akustik og Bang & Olufsen et kunstigt hoved med indbyggede mikrofoner, der kunne optage, hvordan det menneskelige øre opfatter lyde, der kommer forskellige steder fra.

Optagelser med kunsthoved-teknikken har i en årrække været brugt til at gengive forskellige akustiske forhold. Systemet på Aalborg Universitet er så en videreudvikling med henblik på mindre rum såsom dagligstuer og bilkabiner.

Neofytos Kaplanis, der har udviklet det nye gengive-system på Aalborg Universitet, fortæller om laboratoriet i videoen under artiklen
gengive det akustiske rum i en bil. Og det er der en god grund til. Universitetets samarbejdspartner Bang & Olufsen var indtil for nylig en af verdens førende producenter af hi-fi lyd til biler i luksusklassen. Automotive-afdelingen blev for nylig solgt til den amerikanske højtalerproducent Harman, og deres udviklingsafdeling ligger nu i Struer. Her ser man store potentialer i at kunne teste lydanlæg i det nye laboratorium.

Udvikling af et lydanlæg til en helt ny bil er en langsommelig og bekostelig affære, og fordi hele produktionen af nye biler er tophemmelig, har lydproducenterne typisk kun en prototype af bilen til rådighed i en dag eller to.

- Med det nye system vil man kunne kortlægge kabinens akustiske forhold, sende bilen tilbage til fabrikken og derefter tilpasse og justere lydanlægget ved hjælp af målingerne i laboratoriet. Det giver mulighed for at udvikle lyd i en meget højere kvalitet, fortæller Bang & Olufsens forskningsdirektør Søren Bech, der deler sin arbejdstid mellem Struer-virksomheden og et professorat på AAU’s Institut for Elektroniske Systemer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062