23948sdkhjf

Efter Thisted-lukning: Nu opruster Oticon i Danmark

Oticon flytter sin forsknings- og udviklingsafdeling fra Schweiz til hovedkontoret i Smørum.

Det er lig med små 50 nye ingeniørjob, som det William Demant-ejede selskab nu er gået i gang med at besætte. Det skriver jobfinder.dk.

- Der er både tale om specialister inden for lyd samt bearbejdning af lyd og ingeniører, der kan opbygge og lede testmiljøer, styre projekter, sikre, at vi lever op til alle krav samt udvikle print og embedded software, altså de skaller, som høreapparaterne monteres i, fortæller Mads Kamp, HR-direktør i William Demant, til mediet.

Effektivisering betyder ikke kun danske fyringer
Oprustningen i Smørum er del af en større effektivisering, høreapparatkoncernen er i færd med at gennemføre.

I august kostede det Oticons afdeling i Thisted livet og med den over 200 job. Thisted-afdelingen lukker i 2018.

Læs mere: William Demant vil lukke helt i Thisted

- Vi har nu taget det næste skridt i vores ambitiøse plan for at opnå yderligere effektivitet og understøtte vores fremtidige vækst, da jeg mener, det er yderst vigtigt, at vi etablerer stærke og omkostningseffektive drifts- og F&U-funktioner for at kunne bevare vores konkurrenceevne på hearing healthcare-markedet, sagde Niels Jacobsen, administrerende direktør for William Demant Holding i en kommentar til rapporten for 1. halvår.

Kilde: Jobfinder

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084