23948sdkhjf

KK Wind på vej mod milliardsalg

Selskabet bag den midtjyske producent af vindmølle-styringer har fået konkrete henvendelser
Prisen er afgørende.

Sådan siger spidserne i KK Group, selskabet bag KK Wind Solutions, om et muligt salg. Og potentielle købere har haft følehornene fremme:

- KK er en interessant virksomhed, som gør det rigtigt godt. Igennem tiden har det været nogle, som har banket på døren og gerne vil købe virksomheden, og det er sket igen. Det har fået os til at se på, om der kunne være andre interesserede. Om det så ender i et salg eller ikke ender i et salg, må vi se, siger Erik Holm, bestyrelsesformand i KK Wind Solutions, til Herning Folkeblad.

Prisen for KK Group kan lande på to milliarder kroner, vurderer mediet Inside Business. Selskabet i Ikast skulle også have hyret investeringsbanken Greentech Capital Advisors til at undersøge markedet.

Pensionsselskabet PKA har 65 procent af aktierne i KK, mens Maj Invest Holding, hvor Erik Holm er direktør, ejer de 10 procent. Administrerende direktør Tommy Jespersen og økonomidirektør Johnny Haahr har til sammen 15 procent aktierne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079