23948sdkhjf

Første firma er klar til at flyve fra robotreden

Prototypen har stået sin prøve i praksis, så nu er robotvirksomheden Nordbo Systems klar til nye samarbejder
Nordbo Systems var den første virksomhed, der flyttede ind i Odense Robotics StartUp Hub, en rugekasse for nye robotvirksomheder. Nu er firmaet så klar til at forlade reden.

- Det står allerede nu fast, at vi forlader Odense Robotics StartUp Hub senest til december, fortæller den ene af firmaets to stiftere, Lukasz Zymla, til Electronic Supply.

Han og medstifter af Nordbo Systems, Leo Zhou, har allerede fundet nye bofæller ved Odense. På den måde vil de holde fast i de synergier og den vækst, der har kendetegnet opholdet i startup-fællesskabet.

Ændringer for elektronikproduktionen
Første fieldtest af Nordbo Systems robot, som kan løfte op til tre enheder i sekundet, er netop afsluttet i pakkeriet hos Toms i Ballerup. Og det var en stor succes.

- Den kørte stabilt på de produkter, der skulle pakkes, og det er gået let med at integrere den, siger Leo Zhou.

Helt færdig er det unge firmas system dog ikke endnu. Blandt andet mangler den vigtige CE-mærkning.

Hidtil har Nordbo haft blikket stift rettet mod fødevarer, kosmetik og retail, for her så man det største potentiale. Input fra andre industrier har dog fået tankerne til at flyve bredere. Fx har kontakt med elektronikindustrien fået Leo og Lukasz til at overveje at udskiftet plexiglas afskærmningen om robot-kuben ud, da det ikke går i spænd med følsomme elektronikproduktion.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073