23948sdkhjf

NKT afskediger efter vanskeligt kvartal

I tredje kvartal kunne NKT for alvor mærke finanskrisen. Det får nu ledelsen til at nedjustere de økonomiske forventninger og reducere medarbejderstaben.
Med en koncernomsætning i tredje kvartal 2008 på 3,528 mia. kr. (+5 %) og et koncernresultat før skat på 218 mio. kr. har der været tale om en acceptabel resultatudvikling i sammenligning med tredje kvartal 2007 - men dog en udvikling, der lå under forventningerne til perioden. Samlet set er der realiseret en organisk vækst på 4 %.

- Den negative udvikling, der har fundet sted hen over 2008, har markant skærpet markedsforholdene på en række af de markeder, hvor NKT har sine forretningsaktiviteter. Dette påvirker forventeligt indtjeningen negativt i såvel NKT Cables som i Nilfisk-Advance, men det skaber også muligheder for at realisere en række ønskede tiltag, skriver NKT i sit kvartalsregnskab.

Det er strukturelle tiltag, som NKT ikke har været i stand til at gennemføre i de seneste år uden samtidig at tabe markedsandele. Blandt andet har man nu besluttet at gennemføre en række tiltag, der skal reducere medarbejderstaben yderligere. Samlet vil disse tiltag i 2008 medføre implementeringsomkostninger på ca. 75 mio. kr.

Det er især i datterselskabet NKT Cables, nedgangen kan mærkes. Her har man konstateret en meget kraftig opbremsning i aktivitetsniveauet i markedet for lavspændingskabler. Markedet for højspændingskabler fremstår dog stadig stærkt. Også Nilfisk-Advance kan mærke krisen, om end resultaterne for tredje kvartal her har været tilfredsstillende, og i resten af 2008 forventer man øget pres på indtjening. Til gengæld er udviklingen i NKT Flexibles fortsat positiv, og i tredje kvartal er der realiseret endnu et stærkt resultat.

Som følge af den negative konjunkturudvikling er det ikke muligt at fastholde de tidligere udmeldte forventninger for NKT koncernen. Forventningerne til koncernresultatet før skat og restruktureringsomkostninger for 2008 justeres derfor fra niveauet 950 mio. kr. til i niveauet 775 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093